I dag har vi udnyttet at den meldte regn holdt sig væk, og mens manden fik revet legehuset ned (mere om det i et andet indlæg) fik jeg sat alle georginerne til forspiring i drivhuset og ordnet lidt hist og her, før jeg sluttede af i køkkenet, hvor jeg forvandlede årets første rabarberhøst til en sød og sprød crumble.
| Georginerne ligger nu trygt og godt, og kan bare spytte ud med deres spirer. |
| Blommetræet i blomst. |
| Rosenbuen, som har fået fint selskab af en klatrehortensia og en klatrerose ('May Queen' så vidt jeg lige husker). |
| Sommerfuglelavendel på terrassen. |
| Ikke så mærkeligt, at folk med allergi nyser lidt ekstra i disse dage - vores birk drysser ihvertfald derudaf! |
| Nattens regn efterlod sig spor hos den lodne løvefod. |
| Stedmoderblomsterne vokser godt og fylder snart zinkkarret helt ud. |
| Perlehyacinterne lige nu er så smukke, sådan som de lyser op. |
| Den smule rabarber jeg kunne nænne at trække - de smagte dog skønt i en crumble, som jeg altså glemte at forevige. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar