søndag den 31. januar 2016

Første projekt

Det første projekt, som springer mig i tankerne for den kommende sæson, er at få mere styr på farverne i mine staudebede. Især det ene er stukket lidt af fra det oprindelige Barbie-bed i lyserøde og rosa nuancer med besøg af lilla lupiner, mørkerøde løvehaler og georginer der heller ikke helt levede op til farve-forventingerne. Jeg vil prøve løbende at få rokeret lidt rundt og så se om en større omrokering er påkrævet til efteråret - det hele har den bonus, at så bliver der garanteret plads til lidt nyt ;-)

Lidt billeder af bedet fra sidste år:






søndag den 24. januar 2016

Sommerglimt, gode intentioner og en tak

Henover de sidste måneder kan jeg se, at flere er kommet til som faste læsere, og I er også gode for en kommentar eller to i ny og næ - og for det skal lyde en tak! Det er nemlig ikke altid, jeg når at skrive det, men vid at hvert ord bliver læst og værdsat.

2015 blev et halvsløjt bloggerår for mit vedkommende, da vi jo bød en lille tidsrøver velkommen i maj måned og pludselig løb tiden alt for stærkt. Det håber jeg dog på, at rette op på i år, hvor jeg også er begyndt at tænke på hvad jeg gerne vil med haven og køkkenhaven i den kommende sæson. Når mine tanker og planer bundfælder sig lidt mere kommer der et indlæg om det.

Indtil da, så nyd synet af disse smukke georginer fra i sommers:






onsdag den 20. januar 2016

Kong Vinter kiggede forbi

Og han efterlod sig et smukt hvidt drys. Noget er godt nok smeltet igen, men som frosten har bidt sig fast, så er det stadig fint hvidt ude.


 
 

søndag den 3. januar 2016

En smuk morgen

Jeg tømte lige kameraet for billeder, og fandt disse: En smuk frostklar decembermorgen, en af de ganske få vi fik.



lørdag den 2. januar 2016

En havetosses julegave

De sidste år har der ligget tunge, hårde, firkantede pakker og ventet på mig til samtlige jul og fødselsdage, og også denne jul ventede der mig en skøn overraskelse. Claus Dalby får mig endnu engang til at længes efter foråret, for pludselig kribler plantetrangen i fingrene, efter blot få sider i denne skønne bog!