Måske en blandet en, men ikke desto mindre en succes: Jeg kom jo til at klippe melonplanten over og opdagede for sent, at den havde sat 3 frugter - for nogle uger siden begyndte planten med de resterende frugter, at se lidt sørgelig og vissen ud, så uden de store forventninger om modning, plukkede jeg melonerne af og lagde dem i en skål i køkkenet. Den anden dag skulle vi så se hvad der var blevet af dem, og se nu her! Saftige smagfulde meloner! Det er godt nok ikke en honningmelon, som skiltet på planten ellers sagde, men nærmere en galiamelon af en slags.
søndag den 28. september 2014
tirsdag den 23. september 2014
Gratis gaver
Jeg var så heldig for noget tid siden at støde i en anden haveelsker i en havegruppe på Facebook, som gerne ville have nye planter i haven. Derfor tilbød hun, at man kunne komme og grave lidt af hvert op uden beregning - det var for godt til at sige nej tak til, så i fredags var vi forbi og hente en kassefuld stauder. Der er både lammeøre, kæmpestenbræk, kærmindesøster, og en 3-4 andre slags. Det er dejligt når vi havemennesker på den måde kan dele ud, når vi får i overflod! Det glæder jeg mig til en dag at kunne tilbyde andre, der som mig er ved at starte en have op.
De er nu delt, renset og plantet igen.
De er nu delt, renset og plantet igen.
mandag den 22. september 2014
Bedtur
Her en lille tur rundt i mine bede, som lige så stille er blevet plantet til - de ser dog lidt sølle ud pt., men det skal nok blive fint næste år, når det hele har fået ordentligt fat.
To hyldebuske og en blodribs - foran en blanding af forglemmigej og hosta. |
En blanding af hosta og kæmpestenbræk til højre, en rhododendron i midten, med lammeøre og geranier foran og yderst til venstre i billedet starter en række af geranier. |
Bedet her også er lavet lidt om, jeg har fået gravet op og delt flere stauder og rykket lidt rundt på dem, der var sat dumt. Mere om det i et senere indlæg. |
lørdag den 20. september 2014
Pretty pink
Det er vist ingen hemmelighed, at jeg har en svaghed for de rosa nuancer, når det kommer til haven, men jeg måtte alligevel trække på smilebåndet af mig selv, da jeg sad og kiggede de her billeder fra dne anden dag igennem. Skal vist arbejde lidt med at få flere farver i haven næste år :-)
En rosa røllike. |
Den sart-lyserøde rose. |
Støvetrosa stjerneskærm. |
Hotpink høstanemone. |
Og ditto mamelukærme. |
torsdag den 18. september 2014
Sensommer
Ja, sensommer når den er dejligst - det er vist det vi velsignes med i øjeblikket. Lune solrige eftermiddage har trukket mig i haven, og i går fik jeg klippet lidt ned i staudebedet og revet visne blade væk mellem planterne - så er det nemmere at overskue hvilke jeg skal have op og delt, og hvilke der skal flyttes. Det skal nemlig snart gøres og så har jeg en del forårsløg liggende jeg skal have i jorden.
onsdag den 17. september 2014
Efterår = kranse
Ihvertfald i min verden! Efteråret (og vinteren) igennem hænger der stortset altid en krans på vores hoveddør og byder velkommen, og i sidste uge fik jeg lavet denne af birkegrene med sct hans urt og knoplyng.
tirsdag den 16. september 2014
onsdag den 10. september 2014
Regndråber
Lørdag aften blev her pludselig åbnet for sluserne, så næste morgen smuttede jeg en tur ud med kameraet og fangede de sidste dråber.
tirsdag den 9. september 2014
Nærbilleder
Farvestrålende lathyrus. |
Fuldt udsprunget stjerneskærm. |
Den florlette pragtkærte. |
En smuk lilla pyntekål. |
En mørkpink chrystanthemum, som står i selskab med ovenviste kål. |
Og den her, som jeg stadig har glemt at tjekke navnet på - skiltet ligger ude i drivhuset! Den lyser så fint op lige nu. |
Mamelukærme med smukke aftegninger. |
Saftige hindbær. |
Modne hyldebær. |
Svampe stortrives pt. i haven, her halvt i skjul under legehuset. |
Efterårsløv der drysser. |
Perlehyacinter, som vist tager fejl af årstiderne!? |
søndag den 7. september 2014
Lidt krukket
Fredag havde Bilka -25 % på alle deres krukker, så jeg måtte lige forbi og kigge - udvalget var dog temmelig sølle, men snuppede det lys-terracotta sæt med hjem på første billede - de står nu og lyser op ved indgangen til drivhuset med efterårsfarver. Da jeg fotograferede dem, besluttede jeg mig for at vise lidt flere af mine krukker frem.
fredag den 5. september 2014
Røde og søde
Det er hindbærrene ved at blive - barnet og jeg har løbende snuppet de røde når de var der, men i går var der også mere end et enkelt rødt, så de nåede med hele vejen ind inden de var væk.
torsdag den 4. september 2014
onsdag den 3. september 2014
Blomstrende sensommer
Vi har jo netop passeret 1. september, så nu siger kalenderen officielt efterår - men når jeg ser disse billeder og kigger ud af vinduet er det bestemt ikke den fornemmelse jeg får.
En lille forglemmigej titter frem i en krukke, mellem hvad jeg tror er ukrudt, men pga. mit "tror" får det lige lov at stå indtil jeg ved. |
Sct Hans Urt i blomst |
'Queen Anne' bliver bare ved og ved. |
En lupin tv. og staudesalvie th.
Georginerne |
Den som jeg stadig ikke lige har fået tjekket navnet på. |
Hedelyng og lodden løvefod tv. og stjerneskærm th.
Den smukke hortensia, som er gået fra hvid til støvet rosa, men det har kun gjort den smukkere, hvis du spørger mig. |
Flittiglise |
Pelargonierne i drivhuset trives |
En "hjalp" mig med at hænge vasketøj ud i det dejlige vejr....... :-) |
Etiketter:
flittiglise,
forglemmigej,
georginer,
hortensia,
lupin,
lyng,
pelargonie,
rose,
salvie,
sct hans urt
Abonner på:
Opslag (Atom)