Selvom frosten stadig napper fra sig om natten og blæsten isner om ørerne, så er foråret altså unægteligt over os. Jeg er så småt ved at røre på mig ude, og har været ved at frigøre bede for blade og grenaffald, men der er et stykke vej endnu. Næste større projekt for mig derude må være en grundig vask af drivhuset inde og ude, så det er klar til nye planter - dog er der stadig en del tid at løbe på inden tomater og agurker flytter derud, så jeg forhaster mig ikke det mindste, men venter istedet på en lun solskinsdag. Ud kommer jeg dog stadig så godt som dagligt, og i går huskede jeg at få kameraet med.
Op af jorden titter nu de første spirer, og disse horn er jeg spændt på hvad bliver til, for må ærligt indrømme jeg er løbet vild i hvad der er sat hvor - jeg skal vist have min haveoversigt grundigt opdateret efterhånden som sæsonen skrider frem.
Det her ved jeg dog hvad er: Nemlig mine anemoner, dem glæder jeg mig til at gense!
Krokus titter frem her og der, klar til at folde sine kronblade ud.
En helleborus fandt vej ned i min indkøbsvogn forleden og står nu i haven og lyser op.
En samling stedmoderblomster fandt ligeledes vej til haven. De hører foråret til, synes jeg - og holder sig jo også smukke langt ind i sæsonen.
Her titter små forårsspirer op, men er ikke sikker på hvad det er - det ligner små påskeliljer, synes jeg, men det mindes jeg ikke at have plantet...
Sct Hansurt skyder også med sine fine små rosetter.
I græsplænen titter familien vintergæk frem...
...man skal dog være hurtig ude med kameraet, jeg har nemlig en fritgående bulldozer, som endnu ikke har lært at kende forskel på græs og blomster.
Både blodribs og forsythia skyder knopper.
I drivhuset gemmer en hortensia sig. Den er allerede i fuld gang og har den anden dag smidt vinterpelsen - nu venter den bare på lunere vejr, så kan den flytte ud i et bed.