onsdag den 6. juni 2018

Siddepladser i haven

Siddepladser er for mig en essentiel ting at have rundt omkring i haven. Små hyggelige steder, som indbyder til at sidde ned, slappe af og nyde frugten af havearbejdet. Det giver ingen mening, at knokle for en have, hvor der er ikke er rum til at sidde og fordybe sig - i tanker eller fauna.

Her den fine runde bænk, som går rundt om vores gamle krogede æbletræ. Med et par puder på udgør den en skøn udkigspost til hele haven. Det kan dog ikke anbefales i august, hvor æbler drysser ned i en lind strøm.


Disse dejlige stole med et par bløde puder og tæpper indbyder til at slå sig ned med sin favorit samtalepartner, en god kop te og snakke. Og snakke.


Den senest tilkomne siddeplads i haven er den dejlige kærestebænk jeg fik i fødselsdagsgave i april. Den har fået plads i buskadset under den store syren, som lige nu sender kaskader af de dejligste dufte ud over hele haven. Når man sidder derinde, bag geranierne og under syrenen, er det som at gemme sig lidt væk i en hule. Det grønne lukker sig om en, foran, bagved og ovenover. Det er et skønt sted at trække sig lidt tilbage og fortabe sig i tanker.


Terrassen her er forlængelsen af vores stue, så selvfølgelig skal her være en sofa. Det er her vi sidder med gæster, det er her børnene og jeg nyder de solrige eftermiddage og det er her vi oftest spiser frokost, da solen er her indtil hen af kl. 14.




2 kommentarer:

  1. Å ja, sitteplasser er selve essensen i hagen hvor man kan nyte fra ulike vinkler. Den runde benken var da noe at det flotteste jeg har sett. En sånn skulle jeg hatt, som har så mange trær i hagen.
    Jannicke

    SvarSlet
  2. I love your deck and patio furniture... perfect pieces for the summer time! Thanks for the share! Hope you have a wonderful rest of your day, keep up the posts.
    World of Animals

    SvarSlet