mandag den 1. maj 2017

Ny belægning

Selvom her er lidt stille, sker her stadig lidt. Min mand har lige været flittig de sidste par aftener og fået lagt sten mellem vores højbede. Vi har været meget i tvivl om hvad der skulle være, men nu blev det her løsningen, for at skabe en sammenhæng til de andre belægninger i haven - og det er altså også blevet ret fint synes jeg.


Under vinduerne er salater og gulerødder godt i gang, i midten er det de overvintrede grønkål og hvidløgene og t.h. har vi lige sået ærter og rødbeder. I drivhuset og i vindueskarme indenfor trives alle spirerne også godt.

Ude er der altså også godt gang i bedene - se lige hvor frodigt det hele allerede ser ud!