torsdag den 30. juli 2015

En julidag i haven

Lidt billeder fra haven i dag.









Og staudebedet pt. - glæder mig til det hele vokser til igen, jeg klippede jo for nyligt nogle af stauderne ned for at give dem en 2. blomstring.



tirsdag den 28. juli 2015

En solstråle

På sådan en tung grå regnvejrsdag, som vi har haft i dag, er det godt med en lille solstråle indenfor - og det er da hvad denne smukke georgine er! Når vejret tillader det vil jeg snart vise alle mine fine georginer, som er begyndt at springe ud.



mandag den 27. juli 2015

Besøg i Haven i Hune

Som tidligere nævnt fik jeg her i juli et gensyn med Haven i Hune ved Blokhus. Den var på sit højeste med roser og stauder lige nu og de i sig selv var smukke. Desværre var det som om, at haven er gået lidt i forfald i forhold til da jeg var der sidste år på samme tid; det hele var ved at blive en tand for vildtvoksende og flere af stierne var nærmest umulige at trænge sig igennem, da bedene vokser sammen på kryds og tværs. En skam i mine øjne - vildt er smukt, men alt med måde.

Billeder er der desværre ikke så mange af, da der dels var mange mennesker, dels var det strålende solskin, hvilket jeg synes er svært at fotografere ordentligt i (med mit kamera, anyway). og sidst, men bestemt ikke mindst, havde jeg en lille dame hængende på maven i et vikle, som krævede lidt opmærksomhed. Mit besøg sidste år er til gengæld vældig veldokumenteret, se det her.











fredag den 24. juli 2015

En omgang "tøm kameraet"

Nu gav det (7-9-13) en stille middagsstund, så nu skyndte jeg mig lige at tømme kameraet for billeder fra den sidste uges tid. Vi har været en uge ved Vestkysten, og det har altså sat sine spor på haven med al den sol og blæst der var imens, så en del har jeg nu klippet ned, så det kan nå at skyde op på ny. Som nævnt forleden, så har jeg også haft et gensyn med Anne Justs Have i Hune, men den får sit eget indlæg en af dagene.

Selvom haven har lidt under manglende vanding, så er der alligevel en del blomstrende lige nu, og vi er begyndt at kunne høste agurker, salat, ærter, gulerødder, hvidløg, squash, jordbær, ribs og solbær. På vej er (forhåbentligt) minimajs, tomater, blommer, æbler, aubergine, chili, blåbær og hindbær. Jeg elsker bare at kunne gå ud og hente ind af den slags haveguf!

Selvom det er begrænset hvad vi har lavet i haven, er der sket lidt - manden har nemlig fået sat et gyngestativ op. Nu skal jeg bare lige have plantet en slyngplante eller to op af det.






















lørdag den 18. juli 2015

Ferietid

Ja, der er altså gået lidt ferie i den herinde - men jeg vender snart frygteligt tilbage med billeder fra et besøg i Haven i Hune, bær- og grøntsagshøst, samt roser i massevis.

God sommer derude! :-)

fredag den 10. juli 2015

New Dawn

Klatrerosen New Dawn er ved at være i fuldt udspring, og de store hoveder er bare så smukke og har den skønneste duft! Billederne her er ikke fra i dag, men skal se om ikke jeg kan få taget et billede af hele rosen i weekenden, så man rigtigt kan se den.



Terrassetur

Øv et blæsevejr i de her dage! Det tager altså hårdt på en del af planterne her, bl.a. er mine majs væltet, så dem er jeg spændt på om jeg kan få op igen når blæsten engang stilner af. Nå, men billederne her er fra weekendens skønne sommervejr, hvor vi nød aftensolen på denne terrasse, som altså bare er blevet rigtig skøn - hvis man spørger os ;-) Især når man tænker på, at det her hjørne af haven var et skyggefuldt, tilgroet hjørne, da vi overtog huset, som husede en kompost og en masse ukrudt.




torsdag den 9. juli 2015

Glimt fra køkkenhaven lige nu

Lidt af hvert fra vores køkkenhave - salaten høster vi af i stride strømme, men det er foreløbigt også det eneste som er klar (bortset fra agurkerne i drivhuset).


Squash i forgrunden, som endelig er begyndt at sætte frugt. babymajs i baggrunden.



Salat, gulerødder og ærter (og en ananassalvie) vælter frem.

Rødmende ribs - mit drengebarn har dog opdaget dem, så deres dage er vist talte. Han skelner nemlig ikke mellem rød og grøn, men snupper bare en håndfuld - moderen synes det må være en frygteligt sur fornøjelse, men åbenbart ikke syrligt nok.
 
Blommer in the making - ligesom ribs har min lille bølle også opdaget disse, men med sine 90 cm er det heldigvis de færreste han kan nå :-) (P.s.: Skal vist have tyndet ud snart).