mandag den 10. maj 2021

Ukuelige tulipaner

Da jeg i nat vågnede til slagregn, glimtende lyn og brag, der fik det hele til at ryste, var jeg sikker på, at det var slut med tulipanerne for i år. 
Regnen havde forvandlet gaden til en rivende flod, så jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville finde tulipanerne slået til jorden her til morgen. Men de er tilsyneladende mere hårdføre end jeg troede, og i dag står de ranke og strutter mod solens varmende stråler!


torsdag den 6. maj 2021

Spire spire

I drivhuset spirer og gror alle sommerblomsterne lystigt. 

Der er bl.a. solsikker i forskellige højder, mamelukærme, asters, stolt kavaler, frøkenhat og morgenfrue. 

tirsdag den 4. maj 2021

Velkommen tilbage

Velkommen til både mig og dig. Så fløj der lige 3 år forbi!? Men nu er det tid til at give bloggen et revival og hvilken bedre måde at gøre det på end med massevis af tulipaner, som lige nu er på sit højeste. 

Når det kommer til tulipaner, så har jeg en klar favorit: Den smukke dobbelte Angelique er en vinder hos mig.

Farverne blandt havens tulipaner spænder fra creme til rosa over i de pink og rødlige nuancer til lilla.