fredag den 24. juli 2015

En omgang "tøm kameraet"

Nu gav det (7-9-13) en stille middagsstund, så nu skyndte jeg mig lige at tømme kameraet for billeder fra den sidste uges tid. Vi har været en uge ved Vestkysten, og det har altså sat sine spor på haven med al den sol og blæst der var imens, så en del har jeg nu klippet ned, så det kan nå at skyde op på ny. Som nævnt forleden, så har jeg også haft et gensyn med Anne Justs Have i Hune, men den får sit eget indlæg en af dagene.

Selvom haven har lidt under manglende vanding, så er der alligevel en del blomstrende lige nu, og vi er begyndt at kunne høste agurker, salat, ærter, gulerødder, hvidløg, squash, jordbær, ribs og solbær. På vej er (forhåbentligt) minimajs, tomater, blommer, æbler, aubergine, chili, blåbær og hindbær. Jeg elsker bare at kunne gå ud og hente ind af den slags haveguf!

Selvom det er begrænset hvad vi har lavet i haven, er der sket lidt - manden har nemlig fået sat et gyngestativ op. Nu skal jeg bare lige have plantet en slyngplante eller to op af det.






















Ingen kommentarer:

Send en kommentar