onsdag den 8. juli 2015

Blomstrende buske og lavendler

Dronningebusk, måske...? Det mener jeg ihvertfald, at det er. Fin er den, og jeg har også klippet flittigt ind til vaser, for den dufter fantastisk!

Pibeved og hyld i skøn forening. De hvide blomster lyser nærmest i tusmørke.


De store smukke lavendelbuske, der pryder vores ellers kedelige hjørne ude foran huset. Midt i står et Discovery æbletræ, men det tror jeg, at jeg vil have flyttet og så skal der i stedet laves endnu en stor lavendelkuppel. Det er nemlig lidt upraktisk at de nedfaldne æbler forsvinder ned i lavendlerne.

Den snedige læser vil jo nok opdage, at ovenstående ikke blomstrer - det er fordi det her er den pibeved vi klippede helt i bund i foråret, men se lige hvor stor den allerede er blevet! Den var ellers ret længe om at skyde op igen, så var lige ved at være nervøs for om vi havde slået den ihjel, men pludselig spirede små grønne blade frem og nu er den så småt en meter høj.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar