søndag den 2. november 2014

Georginer

Noget af det som virkelig har overrasket mig i haven i år er hvor taknemmelige georginer er. Jeg har tidligere fravalgt dem fordi det virkede så besværligt på mig, at man skulle tage dem op og ind hvert år, men ærlig talt, så er det jo en lillebitte ting relativt til det væld af blomster de bare leverer dag efter dag sommeren og sensommeren igennem.

Men nu er de kommet op af jorden, renset og lagt til tørre, inden de skal pakkes væk for vinteren. De sørgelige rester pynter nu inde i en vase.


Planterne er klippet af og knoldene er klar til opgravning.

Knoldene er renset og ligger her og tørrer.

Årets sidste buket af de smukke georginer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar