Viser opslag med etiketten tomat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tomat. Vis alle opslag

mandag den 31. oktober 2016

Efterårsglimt fra oktober - nyttehaven

Det er ikke kun blomsterne, som har holdt ud langt ind i efteråret. Rødbeder, porrer, hindbær, tomater, peberfrugt og snackpeber høster vi også fortsat af og det er bare skønt. Fignerne er desværre ikke blevet til noget i år, og selvom der er mange på busken, tvivler jeg på de overlever vinteren.

Grønkålen har jeg sået her i sensommeren, men jeg stiller mig nu lidt tvivlende overfor om de når at blive til noget, men nu prøver jeg - de fik dog en plads i drivhuset.












onsdag den 3. august 2016

I drivhuset

Drivhuset er på sit højeste lige nu og vi høster lystigt af både tomater, agurker og peberfrugter. Druen Himrod vokser også derudaf og har sat mange fine klaser.




søndag den 8. maj 2016

Lige nu i drivhuset

Jeg fik forleden endelig gjort drivhuset rent, og efterfølgende flyttede de første tomatplanter så ud i jorden - de manglede lys! Jeg har dog stadig vindueskarmen fyldt med agurk, peber og flere tomater, men sidstnævnte rykker ihvertfald snart ud. De skal dog videre på friland, når temperaturen når lidt højere op. 

Sommerblomster i massevis står også klar (og de er faktisk blevet plantet ud i krukker efter jeg tog billedet). Tilbage står de sidste blomster, squash og broccoli og venter på næste gang jeg får tid.


Det er dog ikke alt der er i "børnehave" - noget af det blomstrende er tiltænkt til at blive inde i driveren.



søndag den 17. april 2016

Små spirer der vokser

Så store er mine planter ved at være, tomaterne trives, peberne er desværre ikke rigtigt vokset, og broccoliene ser lidt tvivlsomme ud, men jeg prøver!




Fredag nærmede jeg mig det skarpe hjørne med hastige skridt, velkommen til mit sidste år i tyverne(!) og i den forbindelse fik jeg nogle skønne gaver, hvoraf flere var haverelaterede, så dem må I lige se ved en given lejlighed.

tirsdag den 13. oktober 2015

Tomater og chili

(Årets sidste) tomater er høstet ind og så tømte jeg også chiliplanterne. nu jeg var igang derude - mon ikke jeg finder på noget at bruge begge dele til? Det tror jeg bestemt! I weekenden tømmer jeg drivhuset og begynder at gøre vinterklar, så det er færdigt derude.



lørdag den 29. august 2015

Sent ude

Ja, det må jeg altså nok sige, at mine tomater er i år! Det bliver vist ret begrænset hvad jeg når at få ud af dem. Jeg har endnu til gode at få den første røde. Desværre har jeg også glemt at kalke, nu hvor vi er begyndt at vande med regnvand, så de er også angrebet af griffelråd, hvilket nok har kostet mig de første der ellers ville have været modne.



Chili trives til gengæld og mine minimajs er jeg også ret spændt på snart at se!





søndag den 10. maj 2015

Spire spire

Jeg har slet ikke fået vist resultatet (det foreløbige) af mine forspiringer. Det ser godt nok ud til, at jeg alligevel var lidt sent ude, men jeg stresser ikke over det - de skal nok blive store snart, og så skal de i drivhuset på fuld tid.

Her er det tomater, både San Marzano og en gul citrontomat. Rigeligt af dem, ift. at jeg selv kun skal bruge to af hver - har dog et par veninder, som gerne vil aftage lidt af dem, men så ryger resten nok til fri afhentning til den tid, men lad os nu se hvor mange der vokser sig fine og store.


Her er vandmelon, "Sugar Baby" så vidt jeg husker.



I drivhuset står jo allerede majs og squash, som jeg viste den anden dag, men de skal plantes i højbedene ude, og så køber jeg et par færdige skoleagurkeplanter - dem gad jeg ikke forspire, da jeg ikke havde en præference ift. sort.

søndag den 24. august 2014

Et kig indenfor

I drivhuset.


Da jeg tømte nogle krukker en dag, kom en masse løg i jorden frem - dem havde jeg glemt, men nu er de tørret og klar til at lægge i jorden, når jeg snart skal til det. Til højre er det hyacinter, men er lidt tabt mht. dem til venstre - et bud er perlehyacinter.

Jeg blev fanget derude(inde?) i en byge, men det er jo heller ikke det værste sted at strande kortvarigt.

Kiwiplanten kæmper for overlevelse, og jeg tror den vinder.

Fortsat en del agurker på vej.

Og masser af tomater, de rødmes dog lidt langsommere nu.

De billige pelargonier fra Bilka stortrives nu, og er bare rigtig fine.

søndag den 17. august 2014

"Blæsten kan man ikke få at se..."

"Det 'der ikke noget at gøre veeeeeeee'"

Den sidste uge har budt på en del blæst og regn, og i dag er ingen undtagelse. Billederne her er derfor heller ikke fra i dag, men derimod fra i fredags, hvor solen tittede frem over middag - barnet og jeg skyndte os at udnytte det, og stak af ud i den friske luft.

I går var jeg på havebesøg hos Susan fra bloggen My loving home and garden, jeg glemte desværre at få kameraet med (rookie mistake no. 1!!!), men vil alligevel godt fortælle lidt om den fineste have der gemmer sig bag en høj hæk. Det fortjener dog sit eget indlæg, så her er billederne fra i fredags i stedet:

Gyngen får en lystig svingtur af vinden.

Rødmende tomater, der snart er klar til plukning.

Mamelukærme og flittiglise.

Flittiglisen lever ihvertfald op til sit navn, de er vokset godt, de 5 små planter der blev sat her i zinkkarret.

'Queen Anne'

Også her..

Den sidste uges blæst og regn har efterladt mit staudebed lidt sørgeligt, især indianermynten hænger lidt med hovedet efter den omgang. Jeg overvejer om de skal klippes ned, men kan ikke lige helt beslutte mig.

Som sagt, var der også solstråler at fange, mellem de drivende skyer.

En hosta 'Big Daddy' i blomst.

Snart har vi søde spiseklare æbler - dem glæder jeg mig til at smage. Træet blev plantet sidste efterår, så er ret spændt på det. Jeg mener det er et Discovery (manden min har nemlig rykket navneflappen af og smidt væk. Suk!)

tirsdag den 24. juni 2014

I drivhuset...

...vokser og vokser det. Jeg måtte ud og binde yderligere op, da vi kom hjem fra ferie, idet tomatplanter og agurkeplanterne væltede ud over det hele.

Næste år vil jeg ønske mig nogle spiraler til opbinding istedet - det andet her er blevet lidt rodet.


Den er nu plukket og spist :-D

Lidt ekstra opbinding.
Honningmelonplanterne trives også - de får lov at brede sig på jorden - så må vi se om det er en fejl...


Små tomater titter frem.
Pelargonien trives.

Det samme gælder den smukke hibiscus.


Et hurtigt kig ind...

Mon ikke New Dawn snart viser sig rigtigt?