Viser opslag med etiketten Blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blomster. Vis alle opslag

tirsdag den 29. april 2014

Lige nu...

... blomstrer der lidt af hvert - det er skønt, at der endelig kommer lidt kulør på haven! Vejret i de her dage kan man jo heller ikke klage over, så det er bare dejligt - nu håber jeg bare det holder, selvom de jo nogen steder truer med kulde i weekenden. Nej tak.

Jeg benyttede mig at ro i middagsstunden og kom en tur ud med kameraet.
Stedmoderblomsterne stortrives og vælter ud af krukkerne.

Det gælder også de blå.

En forglemmigej - som jeg alligevel glemte, og som derfor ser lidt halvtrist ud nu.

Smukke bellis

Perlehyacinterne takker så småt af for i år.

De her vælter frem alle steder, fine er de, men har faktisk ikke styr på navnet? Er det mon bare klokkeblomster?

En anden en jeg heller ikke ved hvad hedder - ved til gengæld jeg har hevet dem op i mine forældres have, det tæller vel også lidt? Den står vist snart med blomst.

Tulipanerne er nu alle helt åbne, så nu synger de nok snart på sidste vers...

De smukke kæmpestenbræk

Pinseviolerne er også godt igang nu, så fine er de.

Den smukke hvide akeleje


Den japanske kirsebær står i fuldt flor - så sner det snart lyserødt.



Dem her - dem har vi mange af! Manden min bliver ved med at snakke om Fiskars mælkebøttefjerner, men foreløbig står de altså og lyser op overalt i græsset.


mandag den 21. april 2014

God påske!

Påsken er over os, og vi har tilbragt de sidste par dage i sommerhus ved Vestkysten. Jeg troede så lige, at jeg skulle hjem og udnytte det gode vejr i haven, men nej - det startede så fint og lunt i morges, men så trak det hurtigt sammen og blæste op, og omkring middag begyndte det at dryppe. Øv. Jeg nåede dog at få flyttet lidt rundt i bedene, da jeg havde en rhododendron og en hyld, som skulle plantes og nogle ribsbuske og en ribes der skulle flyttes. Meget mere blev det desværre ikke til i dag - jeg nåede dog at komme ud med kameraet i morges, så jeg kan fremvise de nye krukker og hvad der er sprunget ud siden sidst.


Smukke italienske krukker med oliven på.

Og nogle mindre med tungekant...


Pinseviolerne er godt igang

Nyplantede akelejer (og hvordan vender man billedet? Den ligger dem ned, når jeg uploader...)

Blommetræet i blomst - kirsebærtræet er også godt igang.

Ingen tur til vandet uden at der samles skaller - jeg havde hele familien sat i sving og fik denne smukke samling med hjem til at pynte i haven. Jeg bruger dem fx til at dække jorden med rundt om mit oliventræ.

onsdag den 16. april 2014

Haven lige nu...

...Ser sådan ud - gik en tur med kameraet igår, og her er lidt glimt fra haven af de forskellige ting der sker lige nu.
En lille hyld og en ribes, som dog begge forsvinder lidt i bunddækket (ukrudtet?!) lige nu
Tulipaner på spring
Min "skovbund" - for nogle uger siden dominerede krokus bedet, men nu er klokkeblomsterne godt på vej istedet og skjuler alt det visne - har dog tænkt om de kæmpestenbræk der står der forsvinder og derfor skal flyttes...
Min nye have"kurv" - er simpelthen så smart at have med rundt med alle tingene i!
Nyplantede clematis
Mynte
Hortensia - den var ellers meget længere fremme, men den kom ud for tidligt, så den frøs helt ned, men den kommer heldigvis igen.
Smukke perlehyacinter - dem har jeg en del af rundt omkring i krukker og i græsset om træer.
Stedmoderblomster - et fast krukkeindslag her i foråret.
Også i blå...
En Sct Hansurt som simpelthen bare vokser og vokser - den skal snart i en større krukke.
En Claus Dalby "Sarah Bernhardt" pæon fra Bilka - dem har jeg fire af, og de ser alle sådan ud lige nu.
Kæmpestenbræk i blomst
Og nogen fik sig en god lang lur :-)

fredag den 28. marts 2014

Nyt til haven

Det er jo altid skønt - jeg fik benyttet mig af Bilkas 25%, men kunne dog dy mig - så det blev kun til 2 x clematis og en skålfuld bellis (foruden den stak frø jeg købte den anden dag, primært grøntsags, men også nogle blomster - mere om dem senere). Roserne trak dog også i mig, samt bunddækkeplanterne, men det er to ting jeg hellere må planlægge, så det bliver det helt rigtige...

Jeg bruger en haveplan, som jeg arbejder ud fra, men i den er der også plads til spontane indkøb af blomster, når jeg ser noget jeg synes om. Dog prøver jeg at holde det inden for samme farveskala (staudebedet som jeg anlagde i efteråret er fx holdt i rosa nuancer).