mandag den 6. juni 2016

Plantemarked i Geografisk Have

Igår brugte jeg et par timer i selskab med andre havetosser - jeg tog nemlig en veninde under armen og satte kursen mod Geografisk Have i Kolding. Hvert år mødes haveentusiaster fra nær og fjern til plantemarked på denne dag, og igår var ingen undtagelse, trods varmen. Efter en halv times kø, hvor jeg overvejede hvor tosset det egentligt var at stå der i varmen, kom vi indenfor og alle tidligere tanker var glemt! Roser, pæoner, riddersporer og valmuer! Zinkbaljer og -kander, gamle kasser og potter, krukker og rosenbuer! Et stort sammensurium af stauder, planter og tingeltangel til haven, et rent paradis for en haveelskers hjerte. 

Vi venter i spænding på hvad der mon møder os på den anden side, sammen med hundredvis af andre havenisser.
Jeg holdt dog hånd i hanke med mig selv, og selvom fristelserne var store, kom kun et par digitalis i farven 'apricot' med hjem, sammen med et par sartviolette violfrøstjerner og en sommerfugl i messing. Dels er det jo altså alt andet lige ikke det bedste tidspunkt at plante på, og dels havde vi ingen trækvogn.



4 kommentarer:

  1. Kære Stella.
    Ja det var et godt plante marked med masse fristelser så jeg havde lige som dig at man virkelig holde hænder dybt nede i bukselommerne, men jeg må indrømme og det kan godt være at et anfald af hedeture på grund af varmen eller manglende væske at jeg nok ikke lige kunne finde ud af holde hænderne dybt nede i lommen. Specielt manden med alle de flotte zink ting tjente nok noget på mig.... men sådan kan det jo går ;.) iøvrigt købte jeg to libeller sikkert det samme sted hvor de købte den søde sommerfugl :-)
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var virkeligt også mange fine sager at finde! Men lad os skyde skylden på varmen 😉

      Slet
  2. Hej Stella - du var ikke oppe på bakken til blogtræf og hilse på nogle af vi andre havetosser?

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre så har jeg først hørt om det efterfølgende, kunne ellers have været rigtig hyggeligt at hilse på!

      Slet