Ukuelige tulipaner

Da jeg i nat vågnede til slagregn, glimtende lyn og brag, der fik det hele til at ryste, var jeg sikker på, at det var slut med tulipanerne for i år. 

Regnen havde forvandlet gaden til en rivende flod, så jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville finde tulipanerne slået til jorden her til morgen. Men de er tilsyneladende mere hårdføre end jeg troede, og i dag står de ranke og strutter mod solens varmende stråler!

Spire spire

I drivhuset spirer og gror alle sommerblomsterne lystigt. 

Der er bl.a. solsikker i forskellige højder, mamelukærme, asters, stolt kavaler, frøkenhat og morgenfrue. 

Velkommen tilbage

Velkommen til både mig og dig. Så fløj der lige 3 år forbi!? Men nu er det tid til at give bloggen et revival og hvilken bedre måde at gøre det på end med massevis af tulipaner, som lige nu er på sit højeste. 

Når det kommer til tulipaner, så har jeg en klar favorit: Den smukke dobbelte Angelique er en vinder hos mig.

Farverne blandt havens tulipaner spænder fra creme til rosa over i de pink og rødlige nuancer til lilla. 

Siddepladser i haven

Siddepladser er for mig en essentiel ting at have rundt omkring i haven. Små hyggelige steder, som indbyder til at sidde ned, slappe af og nyde frugten af havearbejdet. Det giver ingen mening, at knokle for en have, hvor der er ikke er rum til at sidde og fordybe sig - i tanker eller fauna.

Her den fine runde bænk, som går rundt om vores gamle krogede æbletræ. Med et par puder på udgør den en skøn udkigspost til hele haven. Det kan dog ikke anbefales i august, hvor æbler drysser ned i en lind strøm.

Disse dejlige stole med et par bløde puder og tæpper indbyder til at slå sig ned med sin favorit samtalepartner, en god kop te og snakke. Og snakke.

Den senest tilkomne siddeplads i haven er den dejlige kærestebænk jeg fik i fødselsdagsgave i april. Den har fået plads i buskadset under den store syren, som lige nu sender kaskader af de dejligste dufte ud over hele haven. Når man sidder derinde, bag geranierne og under syrenen, er det som at gemme sig lidt væk i en hule. Det grønne lukker sig om en, foran, bagved og ovenover. Det er et skønt sted at trække sig lidt tilbage og fortabe sig i tanker.

Terrassen her er forlængelsen af vores stue, så selvfølgelig skal her være en sofa. Det er her vi sidder med gæster, det er her børnene og jeg nyder de solrige eftermiddage og det er her vi oftest spiser frokost, da solen er her indtil hen af kl. 14.

Birkebedet med hasselhegnet

'Birkebedet' dækker over det nye bed, jeg gravede først på foråret, ved foden af vores enorme hængebirk. Bedet er nu ved at være færdigt - for nu - med massevis af geranier, valmuer, lidt sct. hansurt, purpur solhat osv. og op ad hegnet er der sat en clematis.

Jeg har været meget i tvivl med det bed, for jeg synes egentligt ikke det helt "passede ind", da først jeg havde gravet det - det så mærkeligt "tilfældigt--placeret-midt-i-haven-agtigt" ud, men så fik jeg ideen med hasselhegnet og fik rykket rosenbuen over til den nye gang der opstod og NU(!) - nu synes jeg bare det fungerer rigtig godt. Det giver en god ind(op)deling af haven, og haven virker nærmest større nu, fordi det ikke længere bare er en lang græsplæne, men istedet flere forskellige områder, man kan gå på opdagelse i.

Jeg elsker den måde, vi har fået det til at "gå gennem træet," således at træet pludselig blev en del af bedet.

It's all in the detail

Det hele ligger i detaljen. Ja, det mener jeg altså - små finurlige ting her og der, som fanger øjet og gør, at man kan gå på opdagelse, når man går og nyder blomsterfloret. 

For bare få år siden syntes jeg det virkede fjollet og kunne ikke se pointen i at "indrette" eller pynte, om man vil, i haven - det var et sted for planter, ikke nips. Nu har jeg heldigvis blevet klogere og har set lyset i de små detaljer, og er på evig jagt efter den næste lille skæve ting til haven.