Viser opslag med etiketten terrasse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten terrasse. Vis alle opslag

onsdag den 6. juni 2018

Siddepladser i haven

Siddepladser er for mig en essentiel ting at have rundt omkring i haven. Små hyggelige steder, som indbyder til at sidde ned, slappe af og nyde frugten af havearbejdet. Det giver ingen mening, at knokle for en have, hvor der er ikke er rum til at sidde og fordybe sig - i tanker eller fauna.

Her den fine runde bænk, som går rundt om vores gamle krogede æbletræ. Med et par puder på udgør den en skøn udkigspost til hele haven. Det kan dog ikke anbefales i august, hvor æbler drysser ned i en lind strøm.


Disse dejlige stole med et par bløde puder og tæpper indbyder til at slå sig ned med sin favorit samtalepartner, en god kop te og snakke. Og snakke.


Den senest tilkomne siddeplads i haven er den dejlige kærestebænk jeg fik i fødselsdagsgave i april. Den har fået plads i buskadset under den store syren, som lige nu sender kaskader af de dejligste dufte ud over hele haven. Når man sidder derinde, bag geranierne og under syrenen, er det som at gemme sig lidt væk i en hule. Det grønne lukker sig om en, foran, bagved og ovenover. Det er et skønt sted at trække sig lidt tilbage og fortabe sig i tanker.


Terrassen her er forlængelsen af vores stue, så selvfølgelig skal her være en sofa. Det er her vi sidder med gæster, det er her børnene og jeg nyder de solrige eftermiddage og det er her vi oftest spiser frokost, da solen er her indtil hen af kl. 14.




mandag den 3. juli 2017

Juniglimt

Den første sommermåned er fløjet forbi, og sikken forskel solen og de lunere temperaturer har gjort derude! Det hele modnes dag for dag i køkkenhaven og stauderne vælter frem i selskab med roser og valmuer. Det er en skøn tid! Her kommer en stribe billeder fra måneden der er gået, en slags opsamling på alle de små indlæg der er kommet hist og her på facebooksiden Fru Dues have.

***ADVARSEL: Meget billedtungt indlæg ;-) ***

Den store smukke hortensia, med de yndigste stjerneformede blomster.




Pæonerne skabte forventing med store knopper.


På terrassen begyndte farverne så småt at indfinde sig...


I starten af måneden kunne jeg begynde at hente ind fra haven, især salaten, som stadig står smuk, sprød og frisk.


Staudebedet her er blevet lidt rodet i år, det hele breder sig, så det må der ryddes op i til efteråret!


Masser af blomsterkarse i drivhuset.



Agurkehøsten kunne begynde.


De smukke pelargonier, som jeg fandt på plantemarked i geografisk have i Kolding, i begyndelsen af måneden.

Dronningebusken viste sig fra sin smukkeste side.


Den yndige mørke stjerneskærm begyndte at folde sig ud.


Og pæonerne indfriede løfterne om store smukke blomster.


Blommetræet ser ud til at levere en hæderlig høst. Vi glæder os til marmelade, saft, trifli og meget meget mere.


Den skønne rosenkrave, som også fandt med mig hjem fra plantemarked i Kolding.


Klokkebusken udfoldede sig på flotteste vis:



I hjørnet af terrassen skabte nellikerne en dejlig farvestrålende plet.


Staudesalvien lyser op.


Den smukke, omend flygtige, Constance Spry viste sig - åh duften!


Højbedene fik net over i form af bionet på elektrikerrør, sat fast i en fastmonteret ramme, som via et par beslag lige kan vippes op ved høst.


Jordbærrene voksede, trods den hårde behandling i foråret, hvor jeg flyttede dem ud af højbedet.


Sukkerærter, ærter og rødbeder trives og vokser.


Bønnerne kom frem og sellerien troner bagved.


Den rosa staudesalvie sprang ud.


Store smukke klokker bød velkommen ved drivhuset.



Den blå farve gik igen på terrassen.


Flere roser sprang ud.


En forsigtig første floks viste sig.


Pibeved og hyld lavede hvidt snedrys på buskene.


Min valmue"mark" viste sig fra sin smukkeste side!


Knopper i massevis på New Dawn-rosen.



Ærter begynder at vise sig.


Ungerne har hapset de første røde ribs, men flere følger snart trop.


Staudebedet langs hækken lidt længere henne på måneden.


Den første blomst på mamelukærmebusken - snart er den et stort blomsterflor.


Pibeved up close.




tirsdag den 6. september 2016

Sensommer eller efterår??

Vejret siger ihvertfald sensommer, så det holder jeg fast i lidt endnu. Vi nyder fortsat de lune temperatur og suger solskin til os, så meget som vi nu kan. Derfor er tiden bag skærmen også knap, sammenholdt med mange aftaler i disse uger - og derfor kommer indlæggende her lidt sporadisk. De næste par dage skulle dog gerne være lidt bedre, da jeg har leget lidt mere med naturens skatkammer i køkkenet. Lige nu er det dog prydhaven der er i fokus, for det hele står så fint derude lige nu.

Først det ene staudebed, hvor mamelukærmebusken stråler i den ene ende og den store hvide dahlia i den anden ende. Ind imellem er både røllike, roser, sct hansurt og høstanemoner i fuld gang:





I havens nyeste bed trives de rosa stauder også. Her dominerer endnu en stor dahlia, sammen med kattehaleurt, løvemund og nogle få valmuer.








I det sidste staudebed, foran drivhuset er sct hansurten godt igang med at springe ud. Her er også stadig nogle 'New Dawn' igang og masse af 'Pink Fairy' roser.





Og til slut lidt fra terrassen: