fredag den 13. maj 2016

Noget om årets projekter

Ideer er sjældent en mangelvare, det er derimod tid - ihvertfald når det hele ikke skal gå op i projekter. Denne sommer er der dog et par projekter, som gerne skulle gøres færdige i haven.

For det første, så skal vi have sat en bordplade og håndvask op under vores udhæng ved garagen/terrassen, som skal gøre det ud for et udekøkken sammen med grillen. Håndvasken har vi, en stor firkantet porcelænssag. Bordpladen mangler vi, men det skal være noget lyst træ, så det ikke bliver for mørkt derinde.

Derudover har jeg lokket manden min til, at bygge mig et ordentligt plantebord omme ved haveskuret. Planker har vi fået lovning på fra et gammelt havebord hos mine forældre, så de skal sådan set "bare" hentes hjem og så skal det skrues sammen. Det glæder jeg mig til! Pt. står jeg altid og roder ved havebordet med krukker og jord.

Til slut håber jeg vi kan nå at gøre mere ved tanken om mistbænke. Jeg fik nemlig fingrene i sådan en stak fine gamle vinduer, som jeg forestiller mig vil udgøre skønne låg på nogle mistbænke til tidlig salat og andre urter! Men lad os nu se hvor langt sommeren rækker ;-)



2 kommentarer:

  1. Kære Stella.
    Ja tiden er nogen gange et problem med at få nok af specielt også når man har to små børn som I har.
    Heldigvis så er det sådan med projekter at de kan skubbes med til et tidspunkt hvor der er mulighed, men jeg håber at året kan give mulighed for at få lavet dem, og misbænke kan også laves om vinteren :-)
    Kh
    Kirsten
    God pinse til dig og din familie

    SvarSlet
    Svar
    1. Vinteren kunne meget vel ende med at blive tidspunktet, men det er jo heller ikke så tosset med lidt at se frem til 🙂
      God pinse til dig også!

      Mange hilsner Stella

      Slet