lørdag den 23. august 2014

Lige nu i haven...

Sådan ser her ud her til aften derude.

Vi havde besøg af en lille tyk unge.

Pragtkærte, stjerneskærm, riddersporer og indianermynte i skøn forening.

Stjerneskærm up close - den kan altså virkelig anbefales i haven!

Rosen 'Queen Anne'

Sct. hans urt, og bellis forrest.

Hasselnødder - var ude og plukke lidt den anden dag, som skal hænges til tørring - egernene er nemlig begyndt at samle forråd.

Bedet her var jeg ude og udvide den anden dag. Tanken er, at her skal være forskelligt skyggetålende bunddække, såvel som lidt stauder, til at sætte kulør på det. Det er to små hyldebuske der står i midten, den ene sat i år og den anden sidste år. Derudover vil jeg finde nogle trædesten, som kan ligge i en sti bagom legehuset, som anes til venstre i billedet, så det danner en sti i bedet.

Rabarberne har nydt godt af at få fred siden sidst i juni - tænker de får lov at stå for i år, så de for alvor kan vokse sig store til næste sommer.

Blommerne modnes - skal vist ud og plukke imorgen.

Brudesløret var helt vissent, men efter en nedklipning, kommer det nu igen.

Min hvide hortensia har skiftet farve, men det gør nu ikke noget - den er også flot sådan her! I forgrunden en georgine.

Slyngrosen 'New Dawn' - den skal snart graves ned, måske når jeg det imorgen...

Kunne slet ikke fange farven på de her geranier - de er helt hot pink, og ikke sådan bleglilla, som de ihvertfald ser ud til på min skærm.

En azalea, som led ret hårdt under at være blevet glemt på fortrappen, kom om i haven, så den blev husket på runden med vandkanden, og er nu ved at live op igen.

Lathyrus giver endnu en omgang, og det er yderst velkommen, så fint som det er!

En ensom blomst på en clematis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar