søndag den 17. august 2014

"Blæsten kan man ikke få at se..."

"Det 'der ikke noget at gøre veeeeeeee'"

Den sidste uge har budt på en del blæst og regn, og i dag er ingen undtagelse. Billederne her er derfor heller ikke fra i dag, men derimod fra i fredags, hvor solen tittede frem over middag - barnet og jeg skyndte os at udnytte det, og stak af ud i den friske luft.

I går var jeg på havebesøg hos Susan fra bloggen My loving home and garden, jeg glemte desværre at få kameraet med (rookie mistake no. 1!!!), men vil alligevel godt fortælle lidt om den fineste have der gemmer sig bag en høj hæk. Det fortjener dog sit eget indlæg, så her er billederne fra i fredags i stedet:

Gyngen får en lystig svingtur af vinden.

Rødmende tomater, der snart er klar til plukning.

Mamelukærme og flittiglise.

Flittiglisen lever ihvertfald op til sit navn, de er vokset godt, de 5 små planter der blev sat her i zinkkarret.

'Queen Anne'

Også her..

Den sidste uges blæst og regn har efterladt mit staudebed lidt sørgeligt, især indianermynten hænger lidt med hovedet efter den omgang. Jeg overvejer om de skal klippes ned, men kan ikke lige helt beslutte mig.

Som sagt, var der også solstråler at fange, mellem de drivende skyer.

En hosta 'Big Daddy' i blomst.

Snart har vi søde spiseklare æbler - dem glæder jeg mig til at smage. Træet blev plantet sidste efterår, så er ret spændt på det. Jeg mener det er et Discovery (manden min har nemlig rykket navneflappen af og smidt væk. Suk!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar