mandag den 30. maj 2016

Et duftorgie!

Syrener, geranier, spiræa og meget mere danner i samspil den mest fantastiske duft når man entrerer haven i disse dage! Det er skønt! Samtidig betyder det også, at sommeren nærmer sig og med enden på foråret, kommer også enden på tulipanerne, men se lige her, hvor godt det er lykkedes mig, at skabe det her bed med drejeblomsterne og tulipanerne. Nu hvor tulipanerne takker af, er drejeblomsterne så høje, at de dermed skjuler det grimme gule løv, der jo helst skal have lov at visne ned. Det skal jeg altså arbejde lidt mere med i mine andre bede, kan jeg se.


Udover urkrudtsfjerning i stride strømme ovenpå al den dejlige og livgivende regn, har jeg også været flittig med en anden opgave i haven. Afdækning af højbedene, som tillader vækst i højden - noget æder dog alligevel mine broccoliplanter! Jeg har dog besluttet mig for ikke at lade mig gå på af det og istedet se om de bliver til noget på trods. Bemærk også lige den smukke georgine, som min søde mand overraskede mig med i sidste uge, så stor og flot!


 inde i drivhuset trives tingene også, agurkerne kan vi snart høste af og tomaterne sker der da også lidt med. Man siger 60 dage fra blomst til tomat, ikk'! Vinen skal vist snart straffes lidt, den breder sig nemlig tossemeget udover det hele.





1 kommentar:

  1. Ja kære stella der er virkelig mange dejlige dufte i haven fra de forskellige træer og buske der blosmtrer. Det er en herlig tid hvor der kommer en masse.
    Jeg sætter min løgplanter sådan at Hosta dækker de blade der gerne skal afblomstrer, på den måde bliver jeg ikke fristet til at klippe for meget i dem.

    Håber at du fanger medspiseren, for det er lidt øv.
    En meget flot Dahlia du fik af manden :-)
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet