Jeg benyttede mig at ro i middagsstunden og kom en tur ud med kameraet.
| Stedmoderblomsterne stortrives og vælter ud af krukkerne. |
| Det gælder også de blå. |
| En forglemmigej - som jeg alligevel glemte, og som derfor ser lidt halvtrist ud nu. |
| Smukke bellis |
| Perlehyacinterne takker så småt af for i år. |
| De her vælter frem alle steder, fine er de, men har faktisk ikke styr på navnet? Er det mon bare klokkeblomster? |
| En anden en jeg heller ikke ved hvad hedder - ved til gengæld jeg har hevet dem op i mine forældres have, det tæller vel også lidt? Den står vist snart med blomst. |
| Tulipanerne er nu alle helt åbne, så nu synger de nok snart på sidste vers... |
| De smukke kæmpestenbræk |
| Pinseviolerne er også godt igang nu, så fine er de. |
| Den smukke hvide akeleje |
| Den japanske kirsebær står i fuldt flor - så sner det snart lyserødt. |
| Dem her - dem har vi mange af! Manden min bliver ved med at snakke om Fiskars mælkebøttefjerner, men foreløbig står de altså og lyser op overalt i græsset. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar